Tvind-selskab vandt drift af genbrugstøj
Amager Ressourcecenter (ARC) valgte efter en udbudsrunde i april at udlicitere driften af genbrugscontainere til tøj, sko og tekstiler til Tvind-organisationen Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF), skriver Politiken. Månedligt modtager ARC, der er ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby Kommune, i omegnen af 700.000 kr. fra UFF, som ikke har ønsket at vise sine regnskaber frem på avisens anmodning.
- UFF er en selvstændig virksomhed, og sådan behandlede vi dem også i vores udbudsrunde. På lange stræk opfylder de de retningslinjer, vi stiller til vores leverandører, siger ressourcechef i ARC John Thesmer, der anerkender, at nogen kan finde valget af UFF bekymrende, når man tager organisationens historik i betragtning. Men John Thesmer holder fast i, at UFF kom med det højeste bud, og han hæfter sig ved, at UFF i dag erklærer sig fri af Tvind.
Bestyrelsesformand i ARC, Lars Weiss (S), der sidder som repræsentant for Københavns Kommune, er bl.a. citeret for, 'jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at UFF ville løbe med udbuddet. Hvis vi havde set det komme, havde vi i den grad skærpet vores kriterier'. Rikke Lauritzen (EL), der også sidder i ARC's bestyrelse, citeres for, at 'når man ikke kan få klarlagt, om forbindelserne (til Tvind) stadig eksisterer, og hvordan regnskaberne ser ud, så træder man som kommunalt selskab ind på et meget betændt område'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.